The Magical Mystery Tour.

En todages pilgrimsrejse til det jyske landskabstempel.
Næste gang: Lørdag d. 24. og søndag d. 25. april 2021.
(og igen i weekenden d. 11. og 12. september).
Det er nu tredje gang, at Stine Sølvsted og jeg kan tilbyde “The Magical Mystery Tour”, en 2 dags opdagelsesrejse til det jyske landskabstempel. Facebook event her.

“En virkelig magisk tur, med meget smukke og kraftfulde energier.
Tusind tak for 2 fantastiske dage. “
– Ulla

Måske er du kendt med Jaap van Ettens artikel om landskabstempler  her på min hjemmeside. De 7 hovedchakraer i Jylland former tilsammen sådan et landskabstempel.
Disse to dage skal vi besøge 7 forskellige steder i Jylland (6 af dem kirker), hvor energien er besynderlig stærk og korresponderer med ét af de 7 hovedchakraer. Vi vil køre fra syd til nord, fra Hellevad i Sønderjylland til Sindal i Vendsyssel, fra rod til krone, spredt ud over to dage. Jaap, Stine og jeg har lavet turen flere gange.
Lørdag starter vi med at sætte en intention for disse to dage, noget du vil kigge på, vil give slippe på eller netop invitere mere af i dit liv. Herefter vil vi besøge de første fire steder / chakraer hvor vi vil meditere og absorbere de positive energier fra disse specielle steder.
De fire steder er: Hellevad (rod), Jels (hara), Jelling (solar plexus) og Silkeborg (hjerte). (Jeg ved, at flere af jer har mediteret i Silkeborg kirke og fundet ud af, at der er en stærk hjerte / Kristus-energi).
Anden dag besøger vi Fyrkat v/Hobro (hals), Rold (pineal) og Sindal (krone). Ved at sidde og meditere og absorbere energien fra de forskellige steder, og ved at gøre det sammen, kommer vi til at give et boost til vores personlige og spirituelle udvikling, ikke mindst en udvidelse af vores bevidsthed. Vi vil dele vores erfaringer på de forskellige steder.

Mht. det praktiske er vi nødt til at improvisere lidt: fordi vi går ud fra, at folk vil komme fra forskellige retninger, Første dag, hvor vi starter i Hellevad, kan vi aftale hvor og hvornår vi skal mødes, afhængig af hvor folk bor, for at kunne arrangere samkørsel. Anden dag er nemmere: her mødes vi kl. 10 i Gammelstrup, i Christos hjem, sætter vores intention gennem en guidet meditation og off we go. Du skal regne med, at være hjem igen sidst på eftermiddagen (husk madpakke).

Interesseret? En god start er at læse Jaaps artikel om landskabstempler. Det næste er at sætte et kryds i din kalender.

Pris pr. dag: 1000 kr. Maks. 12 deltagere.
Du er velkommen til at kontakte én af os, hvis du har spørgsmål eller vil tilmelde dig.
Nu krydser vi fingre for godt vejr.

Stine: info@stinechristoffersen.dk / 2943 3502
Christo: info@christo.dk / 5080 4001