7 dage. 7 chakraer. En indre pilgrimsrejse
Pga. min arbejdspause er det nu Stine der står for kurset. Programmet har vi lavet sammen.
Som de fleste ved, kan jeg godt lide at arbejde sammen med Stine Sølvsted Christoffersen. Vi har efterhånden afholdt en del Miracle of Love dage/weekender og Magical Mystery Tours (den ydre pilgrimsrejse).
Nu vil vi tilbyde noget nyt: et sammenhængende udviklingsforløb i 7 dage, med 1 eller somme tider 2 måneders mellemrum, hvor vi tager rejsen gennem de 7 mest vigtige chakraer og deres betydning i vores hverdag. Folk kommer med hvad der er vigtigt for dem hernu og vi tilpasser programmet til dem der kommer, de emner de kommer med, tilpasset den specifikke indfaldsvinkel de forskellige chakraer har. Rodchakra vil f.eks have øvelser med tryghed og Indre Barn, Solar Plexus med selvværd osv. Vores meditation Sacred Flow will være en fast del. Healing på briks kan ikke udelukkes, men er ikke standard.
Der vil være hjemmeopgaver mellem de forskellige dage og meningen er, at afslutte med en weekend (i november), for at integrere alle erfaringer. Optimalt ville være hvis man kan deltage hele forløbet, således at der opstår en fast gruppe, men der er også plads hvis man kun ønsker at være med nogle bestemte dage for at fordybe sig i bestemte temaer, relateret til bestemte chakraer.
Disse dage bliver afholdt på Osho Risk, 8740 Brædstrup, hver gang mellem kl. 10 og 17 og her er der mulighed for at bestille frokost (vegetarisk) til 70 kroner.
Interesseret? Skriv til Stine: info@stinechristoffersen.dk
Pris: 1250 kr. pr. gang.
Prisen for de 7 dage er 8000 kr. i alt (750 kr. rabat), hvis man betaler på én gang.
Feedback fra én af deltagere i et tidligere forløb.
“Selvom jeg er forholdsvis ny i den spirituelle verden, har jeg oplevet en meget større ro, forståelse, åbenhed, taknemmelighed og glæde, når jeg er på chakra-dag, hvilket også smitter af i det daglige.
Min intuition, og fornemmelse for andre mennesker og hændelser er blevet større. Jeg mærker mine følelser mere (som jeg ikke har gjort i mange år pga. stress) og oplever at jeg ikke bliver vred, irriteret og trodsig, som jeg tidligere har gjort. Jeg tilgiver, eller lader det fare i stedet for.
Jeg har healet mig selv, med fokus på månedens chakra samt min sjæl og legeme. Jeg har renset ud, som jeg aldrig har gjort i den grad før, og har været helt ok og tryg ved det.
Stine, du formår at skabe den trygge, rolige og karismatiske stemning på en ligefrem, uhøjtidelig og glad måde. Du giver en masse af dig selv, også private anekdoter, som gør at jeg har stor tillid og tryghed ved, at du er der for os.
Af hjertet tak til dig og til hele forløbet. Jeg glæder mig til næste step og til at se, hvad det bringer.”
Knus og kærlige hilsner Anette