Hvorfor vi bliver syge

Der er selvfølgelig mange måder, man kan kigge på, hvorfor vi bliver syge. Jeg plejer at være forsigtigt med at tolke symptomer i én bestemt retning. Men… min egen teori (og det er også bare en tro; jeg vil gladelig skifte den ud, når noget bedre dukker op…) er, at alle sygdomme er en påmindelse om, at vi dybest set ikke ved, hvem vi er, eller hvorfor vi er her. Sygdom, tab, skilsmisse, død, ensomhed, angst, mindreværd osv.… alt sammen invitationer til at finde ud af, hvorfor det sker for mig lige nu, og, dybere, hvorfor er vi er her på jord?
Mere nede på jorden… Mange af dem, jeg behandler, har symptomer, som har at gøre med tilbageholdt energi. Specielt vrede, sorg og seksuel energi. (Nu snakker vi ikke mere om det…). De fleste af os har ikke lært at være i kontakt med og anerkende vores følelser. Vi har det svært med at sætte ord på vores egentlige behov. Kort sagt: mange af vores sygdomme/symptomer har at gøre med følelser, som vi ikke er i kontakt med, som er skubbet til side. Som jeg ser det, er der, bortset fra alle fysiske og aldersrelaterede processer, altid en psykisk komponent: en underkendt følelse eller et tema i éns liv, som man ikke kan eller vil forholde sig til. Noget der måske har ligget ”begravet” i os i mange år f.eks. ensomhed, angst, forladthed, lavt selvværd, at blive latterliggjort osv. osv.

Et eksempel: en af energierne, der er mest underkendt, er vrede. Når denne kraftige energi bliver holdt tilbage, kan den gemme sig i hele kroppen og give symptomer mange steder. Mest typisk: lever/galdeblær (galdesten), mave (mavesår, mavesur), hoved (kronisk hovedpine), hud (eksem/kløe), hals (klump i halsen), bronkierne (irritation), blære (at være pisse irriteret) forskellige slags betændelser, krampe i lægmusklerne for at nævne nogle af de mest kendte… Min, og mange andres, erfaring med Reiki er, at man lidt efter lidt kommer mere i kontakt med sine følelser, og at man får mere og mere mod til at stå ved dem. Dette bidrager til et både fysisk og psykisk sundere liv i det hele taget. Denne model at se på sygdomme/symptomer virker godt for mig, men der er mange andre måder, man kan se på dem. Det er godt ikke at blive alt for fundamentalistisk eller fordømmende. Tit er der flere lag, og i sidste ende er der ingen, der virkelig ved, hvorfor vi bliver syge, eller hvorfor vi er på jorden til at starte med.

For at relativere det lidt, nævner jeg her forskellige muligheder:
1. Spirituelt: Vi har glemt, hvem vi er. Sygdom kan være en invitation til at gå på opdagelsesrejse i sig selv og meningen med livet.
2. New age: Lidt i samme retning. Sygdom er noget man skal lære fra, den gemmer en lektie i sig. På den måde ”vokser” vi spirituelt. Hvad er det, vi skal lære gennem denne sygdom?
3. Psykosomatisk: Alle sygdomme har en psykisk baggrund. Vi lærer at undertrykke vores følelser som barn og har det svært med at udtrykke os selv. Ligesom Woody Allen siger: “I don’t get angry, I grow tumors instead”.
4. Folkevisdom: ”Alle” ved åbenbart, at bestemte organer gemmer tilhørende problematikker. ”Hvad har du på leveren/hjerte?” ”Han er gal”. ”Hun fik en klump i halsen”. Når vi har problemer med øjnene f.eks: hvad er der vi ikke ønsker at se? Osv. Er en fortsættelse af 3.
5. Holistisk: Alt hænger sammen. Sygdom opstår af en kombination af fysiske, psykiske (emotionelle), mentale og spirituelle faktorer.
6. Religiøs: Den firkantede opfattelse: sygdom er en straf fra Gud/Allah, jo værre sygdommen, desto flere fejl må man have begået.
7. Karma: Lidt af det samme: man har gjort noget ”forkert” i et tidligere liv, og nu skal tingene balanceres.
8. Buddhistisk: Sygdom er en del af livet, ligesom det er at blive gammel og dø.
9. Den moderne variant: Shit happens!
10. Eksistentialistisk: Alt er tilfældigt.
11. Videnskabeligt: Alle sygdomme har en fysisk baggrund (bakterier/virusser) og kan forklares på den måde – også hvis årsagen endnu ikke er kendt.
12. Okkult: det er drilleånder, usynlige magter og ET’s, der gør vores liv til en plage.
13. Forskellige diæter: Vi spiser forkert.
14. Negativ tænkning: Negative tanker fører til sygdom. Tænk positivt!
15. Numerologi: Vi har et forkert navn, og det hæmmer vores vækst.
16. Plomber/sølvamalgam: Er med til at give alverdens ubehag i kroppen.
17. Jordstråler: Flyt din seng: det kan være, at den står et sted, hvor bestemte “dårlige” energier krydser hinanden.
18. O.s.v. Kort sagt: det er godt at være sensitiv overfor hver ny situation.

Inspiration:
Louise Hay: Helbred dit Liv
Dethlefsen og Dahlke: Healing Power of Illness
Ken Wilber: Grace and Grit
Min egen erfaring