Mit hjerte fyldes af taknemmelighed og dyb glæde over mit samarbejde med Christo Blaak og den opløftende feedback vi får fra deltagerne.”

“Elsker bare at arbejde sammen med Stine.”

Miracle of Love Healingsdag

Sammen med Stine Sølvsted Christoffersen.
En forkælelses- og fordybelses dag, med healing, meditation, åndelige hjælpere og krystal kranier.
Næste gang: lørdag d. 30. oktober, på Osho Risk.

Indhold
På Miracle of Love dage bruger vi forskellige former for healing, meditation, åndedræts- og energiøvelser og kan du modtage healing for det der er aktuelt i dit liv lige nu og det der er klar til at blive transformeret. Hver dag er unik og man kan komme så ofte man kan og har lyst til, for at fordybe sig i sin egen proces. Du kan i et trygt og kærligt rum, arbejde med konkrete områder af dit liv og få healing ind i de fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle lag.
Det er oplagt, at vi kommer til at ”arbejde” med Kristus energi, både med det maskuline og med det feminine aspekt (Sophia). Vi siger farvel til det gamle der ikke længere tjener os og byder velkommen til det nye. Dagen i august vil vi også invitere mere af energierne og øvelser fra Osho’s verden.

Sacred Flow meditation
Vi arbejder sammen med den åndelige verden og tilbyder som altid vores “Sacred Flow” Healing Meditation, hvor du kan bede om hjælp til det du har brug for her og nu. Mange oplever i denne meditation, at den åndelige verden er meget tæt på og selv fastlåste, temaer begynder at flytte sig.  I Sacred Flow meditation får vi healing af vores åndelige hjælpere. Iblandt disse hjælpere er der adskillige “kirurger”, der med stor præcision kan udføre noget, som vi med jordiske termer vil kalde for operationer, hvor de arbejder meget konkret på forskellige planer, både fysisk og spirituelt… Kontakt Stine, hvis du er interesseret.

Krystal Kranier
Vi medbringer krystal kranier, som er med til at forstærke energien, fordybe healingen og forhøje vibrationen.
Krystalkranierne har en kraftig healende virkning og bringer lys ind i de lag, der blokerer for at være mere i kontakt med vores fulde potentiale og guddommelige essens.

At elske sig selv ubetinget
Vi kigger også på dit tema fra en terapeutisk vinkel, hvor vi guider dig i at genkende, hvor dine blokeringer oprindelig stammer fra. Det vil gøre det lettere i din hverdag at genkende, rumme og lave konkrete forandringer, der støtter dig på din vej. Disse healingsdage er åbne for alle der har lyst til at tage det næste skridt i deres liv, uanset hvilket tema man kommer med. Et primært fokus er, at lære at elske sig selv ubetinget. At kunne sige ja til alt i os selv, specielt de (ofte smertefulde og ubehagelige) dele som vi helst vil skubbe til side. Kort sagt inviterer vi alt i os til overfladen, der ikke endnu er kærlighed, for at blive transformeret.

Tider og sted
Osho Risk, Bøgballevej 3, 8740 Brædstrup, mellem Horsens og Silkeborg.
Kl. 10.00- 17.30, med en times frokostpause.

Forplejning
Der er the/kaffe, frugt og nødder. Frokost medbringes selv.

Pris og betaling
Pris: 1500 kr. Du kan overføre beløbet til 7365-5080403 eller via Mobilepay 15001.

Tilmelding
Stine: info@stinechristoffersen.dk / 2943 3502
Christo: info@christo.dk / 5080 4001
Efter tilmelding får du en bekræftelse med flere oplysninger ang. dagen, samt en faktura.

Både Stine og Christo har mange års erfaring med healing, psykoterapi og undervisning.
Du kan læse mere om Stine Sølvsted på Facebook.

Vi glæder os.
With love and joy
Stine og Christo

“Jeg var med på sidste kursus og tog gerne et par dage igen – det var så fantastisk at være med i jeres kærlige og omsorgsfulde energiarbejde. Jeg glæder mig til nye datoer.” – Kærlig hilsen Astrid.