Miracle of Love

Kommer igen i weekenden d. 18. og 19. november 2017.

The Miracle of Love. Et Healing Retreat
Hermed inviteres du til to hjerteåbnende dage med meditation, åndedræts- og energiøvelser, krystalmandala, yoga, forskellige former for healing med hjælp fra den åndelige verden og kanalisering af energi og bevidsthed fra andre dimensioner.
Miracle of Love: et to-dags Healing Retreat hvor vi kombinerer energi-arbejde med psykoterapi og arbejder med healing på det fysiske, følelsesmæssige, mentale og spirituelle plan.

At elske sig selv ubetinget
Fokus ligger på selvkærlighed, healing af det feminine og det maskuline og det at tage de næste skridt ind i vores fulde potentiale, tage vores kraft tilbage og lade vores lys skinne. Workshoppen vil være med til at åbne dit hjerte. Du lærer at genkende Indre Guidance, at sætte en klar intention og åbne dig for at modtage kærlighed og ikke mindst begynde at elske de ofte smertefulde og ubehagelige sider og realiteter, mange af os egentlig helst vil skubbe væk. Kort sagt inviterer vi alt i os til overfladen, der ikke endnu er kærlighed, for at blive transformeret. Vi tager udgangspunkt i nu’et og går med det der er vigtigt for dig i din hverdag.
Det bliver en rejse, der skaber forbindelse mellem hjerte og hjerne, mellem krop og sjæl og støtter bevægelsen fra frygt til kærlighed. Nogle af teknikkerne/øvelserne kan bruges efter kurset til at understøtte din proces.

Sacred Flow
Én ting der går som en rød tråd gennem weekenden er meditationen “Sacred Flow”, hvor vi inviterer vores venner i den åndelige verden til at heale det i os, der står forrest i køen, klar til at blive transformeret. Vi arbejder først og fremmest med Kristus energien, men ikke udelukkende. Som noget nyt denne gang tilbyder vi spirituelle operationer, hvor der arbejdes direkte i både den fysiske og energetiske krop, og hvor den åndelige verden arbejder specielt med årsagen til et bestemt problem, være det fysisk eller psykisk. Måske er det godt at vide, at vi kraftigt anbefaler, at du holder fri i en uge efter sådan en operation, bare du ved du har mulighed for at holde fri fra dit arbejde.

Mere om indholdet
Andre øvelser der muligvis bliver brugt på kurset er bl.a. følgende: forskellige former for healing og meditation, åndedræts- og energiøvelser (bl.andet Bob Moores øvelser), de fem tibetaner, dans, terapeutiske metoder, rebirthing m.m.
Vi bringer også vores krystalkranier, som er med til at forhøje energien i rummet, men som også er med til at forhøje vores vibration. Disse speciale krystaller har en kraftig healende virkning og egenskaben til at forstærke det i os, der blokerer for at være mere i kontakt med vores guddommelige essens.
Der er altid plads til at den enkelte kan dele hvor han/hun er henne i sit liv, og selvfølgelig vil vi kigge nærmere på de ting der dukker op. Vi arbejder individuelt og i større og mindre grupper. Nogle af teknikkerne/øvelserne kan praktiseres derhjemme efter kurset for at understøtte din proces.

Weekenden er en kombination af alvor og sjov, af lethed og dybde og en mulighed for at blive badet i kærlighedens lys og blive ladet op, for ikke mindst at lære at fejre livet igen. Bare at være i energien vil gøre, at tingene i dig begynder at flytte sig.

Tider 
Lørdag fra 10.00- 18.00, med en times frokostpause
Søndag er mellem kl. 9.00 og 17.00, med en times frokostpause.

Sted 
Stines praksis i Ry.

Pris 
Prisen for kurset er 2500 kr., som bedes indbetalt på følgende konto i Jyske Bank: 7365-5080403 (Christo Blaak), MobilePay 15001.
Hvis ikke du har mulighed for at overføre pengene via netbank (eller MobilePay), er det ok at betale ved ankomst.

Mad
Lørdag og søndag serverer vi suppe til frokost.
Supplerende mad medbringes, der er et køleskab til rådighed
Ellers sørger vi for kaffe, te, småkager og frugt.

Tilmelding
Stine: info@stinechristoffersen.dk / 2943 3502
Christo: info@christo.dk / 5080 4001
Efter tilmelding får du en bekræftelse med flere oplysninger ang. kurset.

Både Stine og jeg har mange års erfaring med healing, psykoterapi og undervisning.

Vi glæder os.
With love and joy
Stine og Christo

“Tak for en stærk, kraftfuld og intens weekend. Jeg har hele vejen igennem følt mig i trygge og kærlige hænder med rum og plads til alt hvad der måtte dukke op. Du og Stine komplementerer hinanden så smuk og jeg forstår så udemærket, at du elsker jeres energiarbejde sammen. Bliv ved med det. Af hjertet tak for jer.” – Lone