fbpx
Healing og Familieopstillinger 2019-01-01T12:58:33+00:00

Healing og Familieopstillinger

Tilbage til rødderne / At sætte kærligheden fri
Et weekendkursus jeg afholder sammen med Nils Rosted.
Næste gang: d. 18. – 20. januar 2019

Fysiske og psykiske symptomer og sygdomme har ofte en sammenhæng med ubearbejdet følelsesmæssigt stof. Det samme gælder bestemte temaer/emner i dit liv, der ser ud til at vende tilbage igen og igen (f.eks. følelser af forladthed, ensomhed, angst, vrede, uduelighed, sorg, osv.). Er du klar til at finde ud af hvorfor du har bestemte symptomer eller sygdomme, fysiske og/eller psykiske? Dette vil hjælpe dig med at frigive energien der er bundet i disse forskellige gener/skavanker.
En familieopstilling kan hjælpe dig bl. andet med, at afdække ubevidste mønstre, du sidder fast i, med at forløse og give slip på emotioner du måske har båret for andre familiemedlemmer og med at få healet og tilgivet fortiden. Familieopstilling er en terapeutisk metode til at afdække de ubevidste prægninger, vi har med os fra det system, vi kommer fra, nemlig familien og slægten.

På dette kursus kommer du til at “arbejde” meget konkret med dit personlige emne. Vi tager som regel udgangspunkt i dagligdags problematikker med fx. helbred, arbejde eller parforhold of finder ud af, hvorfra problemet stammer. Vi bruger forskellige healingsformer- og metoder: Familieopstillinger, (Reiki-)Healing, Deeksha, Hjertehealing, samt fysiske- og energiøvelser og fordybende meditationer.
 Alle sammen er de med til at få renset dit energisystem, så der er mere plads til DIG.
Denne weekend kommer til at handle om dyb healing og transformation af både personlige, såvel som (familie-)systemiske temaer. Målet er, at frisætte og understøtte energien i kroppen, både fysisk og psykisk. Således, at kroppen og systemet kan påbegynde sin egen healingsproces, og sætte kærligheden til os selv og dem vi holder af kan fri. 
Det er egenlig det, det hele handler om: at sætte kærligheden fri..

Al healing handler om at blive hel. At komme mere i balance og harmoni med dig selv. Weekenden byder lejlighed til at gå dybere ind i dig selv og komme mere i kontakt med din essens og begynde at leve livet mere i et flow, med tro på dig selv. Et liv med mere lethed, frihed, åbenhed, klarhed og ro i sjælen.
Weekenden er en kombination af familieopstillinger, (guidede) meditationer, healings-, åndedræts- og energiøvelser.

Sted
Ignatius Healing Center, 8732 Hovedgård (med mulighed for overnatning)

Tider
Fredag 19.-22, lørdag 10-18, søndag 10-17.

Pris: 2600 kr.

Tilmelding
Nils Rosted: 4117 4607 eller nilsnro@gmail.com
Christo (Padam): 5080 4001 eller info@christo.dk
Efter tilmelding får du tilsendt en bekræftelse med flere oplysninger om betaling og program.

Sagt efter kurset i oktober 2018

“Tak for en fantastisk weekend i så trygge rammer og med en lethed til trods for de svære og tunge emner. Det var en stor oplevelse at møde jer.” – Helle
“Tak for en helt utroligt weekend, dyb og livsbekræftende oplevelse, tak for jeres fantastiske støtte på vores rejse, og tak til alle der delte.” – Knut
“Det var en meget smuk og healende weekend, og for første gang i flere år, kan jeg trække vejret frit, sikke en gave.” – Lizette
“Tak Christo og Nils for en fantastisk forvandlende og healende weekend.” – Lis
“En fantastisk, sjov, himmelsk og magisk weekend. Nils & Christo jeg har dyb respekt for jeres arbejde , TAK fordi I hjalp mig med at pakke min gave ud.” – Ane